Stubbæk

Stubbæk er en hyggelig og velfungerende by i Sønderjylland med et stærkt lokalt fællesskab og gode faciliteter for både familier og seniorer. Byen ligger naturskønt kun få kilometer fra Aabenraa, hvilket giver nem adgang til butikker, sundhedstilbud og øvrige by faciliteter, samtidig med at man kan nyde roen og trygheden i et mindre lokalsamfund.

Byen har gode muligheder for et aktivt og socialt hverdagsliv. Her findes blandt andet skole, børnehus, forsamlingshus og et aktivt idrætsliv gennem Ensted Idrætsforening, som tilbyder aktiviteter for alle aldre – herunder også senioridræt. Det skaber gode muligheder for både motion, fællesskab og sociale relationer tæt på hjemmet.

I Stubbæk er naturen aldrig langt væk. Ensted Naturpark danner ramme om hyggelige gåture, ophold i det grønne og sociale arrangementer som den populære Stubbæk Familie festival, der hvert år samler både lokale og besøgende. Området byder desuden på bålplads, sheltere og grønne omgivelser, som indbyder til afslapning og udeliv.

Byens historie og lokale engagement mærkes tydeligt gennem det traditionsrige forsamlingshus og mindehøjen ved byen, som fortæller om Sønderjyllands historie og det stærke sammenhold i området. Stubbæk er derfor et attraktivt sted for seniorer, der ønsker rolige omgivelser, nærhed til naturen og et aktivt lokalsamfund med plads til fællesskab.

Stubbæk ligger i Aabenraa kommune som du kan læse mere om her

Vores boliger  er alle placeret centralt i byen.

Klik på adresserne til højre for at informeres om de enkelte ejendomme og boliger.